Festlig nytårskoncert i Hørhaven

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 08/01/2022
19:00 - 20:30

Lokation
Hørhaven Bed & Breakfast

Kategori


Festlig og intim nytårskoncert med de to operasangere Johanne Højlund (lyrisk sopran) og Jakob Vad (baryton) med uddrag fra bl.a. Cosi fan Tutte, Barberen i Sevilla og La Traviata. Et væld af smukke opera arier og duetter, der med garanti vil sende dig ind 2022 med et smil på læben. Pianist Thomas Darelius akkompagnerer.

Nytårskoncerten består af to afdelinger med indlagt pause.

Der kan købes 2 typer billetter:

  • 1) Billet kr. 350
  • 2) Billet inkl. tapas fra Hørhavens økologiske produktion plus en cocktail eller et glas vin kr. 600

Der kan købes drikkevarer men ikke tapas til koncerten. Tapas skal forudbestilles via billetten.

Billetter her: https://billetto.dk/e/festlig-nytarskoncert-billetter-585589

Hørhaven har max 45 pladser til publikum, så skynd dig at booke – der er hurtigt udsolgt J

Johanne Højlund er uddannet på Det kgl. Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet i København, Opera Studio Madrid og på The Stella Adler Studio of Alting i New York.
Johanne har sunget på flere danske scener inkl. Det kgl. Teater og nordiske scener, og en af de helt store roller var Carmen i Bizets ”Carmen” i en spændende opsætning på Den Jyske Opera, som også blev opført i Operaen i København. Johanne har endvidere sunget roller i bl.a. ”Eugen Onegin”, ”Tryllefløjten” og ”Lucia di Lammermoor” og ”Intet”. Johanne har endvidere en omfattende karriere som oratoriesanger og har sunget de fleste større oratorier med flere af de store danske orkestre.

Jakob Vad er uddannet på Det kgl. Danske Musikkonservatorium, Opera Akademiet og Opera Studio Madrid. Jakob har sunget flere hoved- og biroller på Det Kongelige Teater, Opera Hedeland, Jyske Opera, Copenhagen Opera Festival 2014, GuidOpera, ligesom han har en betydelig karriere i udlandet med hoved- og biroller på Hamburger Kammeroper, Opera Bonn, Cuenca Opera (Spanien), Irkutsk Opera Festival (Rusland) og Opera Classica Europa. Jakob er også en kendt og efterspurgt oratorie sanger i Danmark og samarbejder med de mest prominente orkestre og kor, bl.a. Odense Symfoniorkester, Århus Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Copenhagen Phil og Københavns Kantatekor, Copenhagen Soloists. Jakob har endvidere en forkærlighed for sange (lieder) og har med bl.a. pianisten Elisabeth Holmegaard Nielsen turneret i Danmark, Østrig, Slovakiet og Ukraine med flere liedprogrammer.

Thomas Darelius er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium, hvorfra han debuterede fra solistklassen i 1987. Fra sine tidligste år har Thomas interesseret sig for Ruslands musik og kultur og efter en kort ansættelse ved Det Jyske Musikkonservatorium, rejste han til Moskva, og studerede på Statskonservatoriet hos den legendariske klaverprofessor Tatjana Nikolajeva.

Thomas er ansat som studielektor på Det kgl. danske Musikkonservatorium, hvor han akkompagnerer sangerne og coacher i russisk, som han behersker flydende. Thomas er desuden sprogcoach i russisk både på Det Kgl. Teater og på Operaakademiet. Thomas har spillet et utal af koncerter -både som solist og som akkompagnatør. Thomas er endvidere eftertragtet som akkompagnatør for bl.a. højprofilerede sangere på bl.a. Copenhagen Opera Festival og ved radio- og tv-transmissioner.