FORDYBELSESDAG – Meditation – Åndedræt – Healing

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt Date(s) - 24/04/202111:00 - 21:30

Lokation Hørhaven Bed & Breakfast

Kategori

PROGRAM

kl. 11.00: ankomst / meditation og intention for dagen

kl. 13.00: frokost

kl. 14.30: afspænding og lydhealing 

Kl. 16.00: meditation ved søen og eftermiddagste

kl. 18.00 – 19.30: aftensmad

kl. 19.30 – 21.30: bålmeditation med tromme og aftente

Pris: 1200 kr. 

Det er muligt at betale i 2 rater. Dette kan vælges ved tilmelding.

Prisen dækker frokost og aftensmad, vand, te, kaffe og snacks igennem dagen, samt undervisning. Der er mulighed for tilkøb af andet på dagen efter behov.

 

Max 9 deltagere

Meditation er at være.

At være med det der er, lige her og lige nu.

At være nærværende uden at skulle analysere, dømme eller fordømme.

I meditation er det muligt at opnå en tilstand i dyb ro, hvor egoet ophører og tid og sted er relativt.

En tilstand med nærvær og åbenhed overfor hvad der måtte komme.

En kommunikation fra din inderste kerne hvor du giver dig tid til at være tilstede uden forbehold. 

Meditation tager dig væk fra tankemylderet og nærmere dit hjerte.

Meditation er selvhealing og skaber en styrket forbindelse til livet, så du kan frembringe den indre ro, selv i det aktive hverdagsliv. Meditation hjælper dig med at lytte til dit hjerte og følge den vej der er rigtig for dig.

At kunne være tryg – selv i det utrygge.

Meditationerne vi fordyber os i denne dag, vil være både guidet og i stilhed med fokus på 

  • krop og åndedræt

  • chakra / energi 

  • bevidsthedsudfoldelse

  • tilstedevær

Den meditative tilstand er noget der,  som så meget andet skal trænes op. Så hav tålmodighed og vid at det bliver lettere og lettere for hver gang du skaber plads til bare at være.

Lydhealing med syngeskåle byder på vibrationer der finder vej helt ned på celleplan og skaber balance og en samhørighed i og med dit indre. Du vil blive guidet gennem sessionen og der vil være både lyd og stilhed i forstærkelse af hinanden og tid til, at energien kan få lov at arbejde, blødgøre, forløse og omfavne de dele af dig der har brug for at blive set og hørt. Denne session inviterer dig til at give dig hen til energien i rummet med tillid og accept. 

Undervisningen er med en spirituel og intuitiv tilgang og inviterer til at udforske din bevidsthed på flere planer.

Rammerne for denne fordybelsesdag er Hørhaven Bed & Breakfast, som er beliggende på Hørhavegård ved Tystrup sø. Et meget naturskønt og fredet område, som ligger lige ned til Tystrup sø. Gården ligger meget idyllisk og helt ugenert for enden af en lille markvej i et kuperet landskab, lige ved siden af ”Baunehøjen” som har en fantastisk udsigt over den smukke natur med fredede marker, græssende dyr og store skove.

Hørhaven er en økologisk besøgsgård som dyrker klimavenlig permakultur- og skovlandbrug og har dyrevelfærd og biodiversitet i fokus. Hørhaven er med i Dyrenes Beskyttelses koncept ”Velfærdsdelikatesser” og sælger egne og lokale produkter i gårdbutikken.

Læs mere om Hørhaven her: www.hoerhaven.com

Praktisk:

Da vi skal være en del ude er det vigtigt med varmt tøj, samt fodtøj der kan tåle en tur ud over markerne. Medbring to tæpper og en pude der kan bruges både inde og ude. Har du en meditationspude eller skammel medbring da også denne.

Der er yogamåtter til rådighed på stedet til afspænding og lydhealing indendørs, men medbring gerne ekstra til at ligge på, hvis du ved at du har behovet for et blødere underlag.

Har du spørgsmål til dagen, er du velkommen til at kontakte Maria på mail: brookerhealing@gmail.com