Makiko Hirabyashi trio jazzkoncert

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 26/07/2022
13:30 - 15:00

Lokation
Hørhaven Bed & Breakfast

Kategori


En ener på jazzscenen besøger Sorø Jazzfestivalen

Japanske Makiko Hirabayshi kommer med sin trio og giver koncert tirsdag 26. juli kl.13.30 i Hørhavens smukke omgivelser

Den i Danmark bosiddende japanske pianist Makiko Hirabayashi er internationalt anerkendt for sit personlige spil og helt eget lyriske nordisk/asiatiske tonesprog. Nu kommer hun og giver koncert på Hørhavegårds fine Blütnerflygel sammen med sin trio, der har Klaus Hovman på bas og Marilyn Mazur på trommer. At opleve Makiko Hirabayashi Trio kan beskrives som mødet med dybt integreret og uhyre levende dynamisk musik med en åben klangrigdom, som henter inspiration fra såvel den klassiske verden og det fjerne Østen som jazzen og det nordiske klangunivers.

Makiko Hirabayashi er født i Tokyo, opvokset i Hong Kong, uddannet i Boston og siden sit 24. år bosat i København, hvor hun er efterspurgt som en yderst original pianist. Hun har spillet jazz med bl.a. Marilyn Mazur og Bob Rockwell og desuden i Tyskland indspillet et klassisk Händelprojekt med strygere og kor. Gennem flere år har hun spillet med sin trio, der bl.a. har udgivet 4 CD’er og vundet flere priser i Japan.

Koncerten finder sted i den enestående smukt beliggende Hørhaven midt i det fredede område ved Tystrup Sø. Hørhaven Bed & Breakfast drives af arkitekt Chalotte Vad som økologisk landbrug med fritgående dyr og egen produktion af velfærdsdelikatesser.

Ro, fordybelse og musik er desuden væsentlige elementer i idégrundlaget. Stuehuset er indrettet omkring flyglet i caféen med plads til godt 50 tilhørere og en smuk udsigt over den store have og Tystrup sø.

Billetlink: https://billetto.dk/e/makiko-hirabyashi-trio-jazzkoncert-billetter-629098