Pinse yoga retreat for alle niveauer på Hørhaven

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt Date(s) - 29/05/2020 - 01/06/202017:00 - 13:00

Lokation Hørhaven Bed & Breakfast

Kategori

! Vi følger med i anvisningerne fra de danske sundhedsmyndigheder, og hvis regeringens sikkerhedsforanstaltninger kommer til at påvirke retrætet refunderer vi selvfølgelig billetten !

(Gen)find balancen

Pinse yogaretreat for alle niveauer på Hørhaven Dato: 29. Maj (aften) – 1. Juni (middag)

Kom og genfind balancen fysisk og mentalt med en afslappende og energiskabende yogaferie på den smukke Hørhaven Bed & Breakfast ved Tystrup Sø. I løbet pinseweekenden er der med daglig yoga, natur, ro og lækker hjemmelavet økologisk mad rig mulighed for fordybelse og rekreation.

I løbet af retreatet vil du have mulighed for at deltage i sammenlagt seks yogasessioner samt tre pranayama sessioner og en wellbeing workshop ledet af yogainstruktør Signe Hansen. Der bliver både mulighed for at få sved på panden og øge kroppens og sindets styrke og fleksibilitet; du kan med andre ord bruge weekenden til at finde, genfinde eller opretholde balancen fysisk og mentalt. Vi byder alle niveauer velkommen, og hvad enten du er ny til yoga eller en dedikeret yogi, vil der være rig mulighed for at opleve og udforske de mange lag, der tilsammen udgør det altomfattende livssystem vi kalder yoga.

Du bliver tilbudt: To daglige 75-90 minutters yoga sessioner. En Wellbeing workshop Tre frivillige pranayama (vejrtrækning) sessioner (alle aktiviteter er naturligvis frivillige, men pranayamaen vil finde sted før morgenmad, og det er et absolut acceptabelt alternativt at sove en time længere!) Lækker økologisk mad (delvist baseret på produkter fra Hørhavens egen produktion) med mulighed for at vælge vegetarisk eller vegansk kost. Overnatning i Hørhavens hyggelige lejligheder og værelser. Natursmukke omgivelser og landidyl.

Yogasessionerne: Retreatets yogasessioner og workshop vil blive ledt af Signe Hansen, der netop er vendt tilbage til Danmark efter 12 år i London og et studieophold i Indien. I London trænede og praktiserede Signe med nogle af verdens bedste yogavejledere. Inspireret af disse valgte hun at uddanne sig som yogavejleder, først fra Power Yoga Company i London (vinyasa og power yoga), sidenhen fra det amerikanske Insight Yoga Institute (yin og meditation/mindfulness) og senest fra den traditionelle indiske Shiva Shakti skole (hatha og ashtanga). De forskellige skolers traditioner reflekterer Signes brede tilgang til yoga, der både fokuserer på de langsigtede fysiske og mentale resultater af yoga, den altomfattende filosofi bag samt yogaens umiddelbart opløftende og livgivende effekt. Derfor er hendes undervisning også baseret på troen på, at vi gennem en helhjertet udforskning af hele yogasystemet kan finde den bedste udgave af os selv.

Timerne på retreatet vil repræsentere denne brede tilgang til yoga med dynamiske, opløftende og udfordrende Vinyasa Flow timer om morgenen og afslappende og meditative yinsessioner om aftenen, samt oplivende og mentalt rensende pranayamasessioner før morgenmad.

For mere information og klientudtalelser se: www.yogaeverywhere.co.uk

Program (tider foreløbige)

Fredag: 15.00-17.00: Ankomst 17.30: Retreatstart med en slow-flow introduktion. 19.00 Velkomstmiddag og introduktion.

Lørdag: 7.30 Guided pranayama (vejrtrækningsøvelser) 8.00: Morgenmad 10.30 Dynamisk og opløftende Vinyasa Flow (75-90 minutter) 13.00: Frokost Eftermiddag: Afslapning i Hørhavens hyggelige lounge, gåture, eller hygge med gårdens beboere. 17.00 Afslappende og meditativ Yinsession. 19.00 Aftensmad

Søndag 8.00: Morgenmad 10.30 Dynamisk og opløftende Vinyasa Flow (75-90 minutter) 13.00:Frokost 15.00: Wellbeing workshop (75-90 minutter) 17.00 Afslappende og meditativ Yinsession. 19.00 Aftensmad

Mandag: 8.00: Morgenmad 10.30 Yin and Yang Flow (75-90 minutter) 13.00 Frokost og afslutning.

Priser

Yoga retræte med mad og overnatning

2.500 kr. pr. person i delt lejlighed

3.000 kr. i enkeltværelse i delt lejlighed

Der udbydes også et begrænset antal billetter til lokale der vælger at tage hjem og overnatte. Prisen er inklusiv måltider.

1.500 kr. pr. person

Se billeder fra tidligere retreats her: http://www.hoerhaven.com/kursuscenter/

Om Hørhaven: www.hoerhaven.com

Hørhaven, et økologisk landbrug med fokus på biodiversitet, bæredygtighed og dyrevelfærd, ligger uforstyrret og smukt placeret for enden af en lille markvej ned mod den billedskønne Tystrup sø. Har man lyst kan man både hilse på og fordre de mange søde dyr – der er hunde, katte, grise, får, høns, ænder og sågar en påfugl. Med kuperede marker, græssende dyr og store skove hører det fredede landskab omkring Hørhaven blandt de smukkeste i Danmark, og udsigten bliver ikke bedre end fra Baunehøjen, der ligger lige ved siden af Hørhaven.

Hørhaven Bed & Breakfast er beliggende i en lille stråtækt længe med indgang fra den hyggelige gårdsplads. Den består af 3 separate lejligheder der hver rummer 4-5 sovepladser.

Hørhaven drives af Chalotte Vad, der er retreatets vært, og hendes mand Steen Holck.

Beliggenhed Hørhaven er beliggende på Midtsjælland ca. 1 times kørsel fra København i bil. Man kan også tage toget til Sorø station, det tager ca. 45 minutter fra Københavns Hovedbanegård. Vi kan tilbyde kørsel til og fra Sorø station.

Detaljer om overnatning for deltagerne. Læs mere og se billeder på www.hoerhaven.com/bed-breakfast

Ved spørgsmål til undervisningen: Email: signe@yogaeverywhere.co.uk Ved spørgsmål til Hørhaven Bed & Breakfast: Email: info@hoerhaven.com

 

Link til billetter: https://billetto.dk/e/pinse-yoga-retreat-for-alle-niveauer-pa-horhaven-billetter-416310