På Hørhaven har vi glade sortbrogede landracegrise. Vi deltager gennem Dyrenes Beskyttelse i avlsarbejdet for at bevare og fremme racen. Grisene på Hørhaven behandles ikke forebyggende med antibiotika. Alle avlsdyr er testet og fundet fri for MRSA.
Den sortbrogede landracegris er omgængelig og med gode naturlige instinkter. Hos os kan du komme ud og klappe grisene. De elsker at blive kløet på ryggen og bag ørerne. Vi har lige nu 2 søer og 17 smågrise.
Dyrene går på græs på vores 5 ha året rundt og har dermed mere end dobbelt så meget plads pr. dyr som økologiske frilandsgrise.
I år vil vi slagte i November og December og du er velkommen at kontakte os for at bestille det lækreste møre og saftige kød fra en gris der med garanti har haft et godt og naturligt liv på økologisk foder.